Personligt ligger min mentale mole et sted i det nordjyske. Måske i Morsø, Thisted eller Jammerbugt Kommuner, der kort før nytår blev udpeget som de tre kommuner, hvor færrest danskere ønskede at flytte hen. Jeg er dog ikke afskrækket. Tværtimod.
Lidt nordvest for Brovst, omtrent midt mellem Limfjord og Jammerbugt ligger der eksempelvis et hvidkalket hus. Tidstypisk murermestervilla fra 1930’erne i to plan med 140 »veldisponerede kvadratmeter« som en mægler formentlig vil udtrykke sig. Huset koster langt under et tilsvarende i Søhøjlandet og ligger blot 9 minutter i bil fra Vesterhavet. I den anden retning – under en halv times kørsel – ligger Aalborg med sit rige udbud af kultur og indkøbsmuligheder og en lufthavn, der giver mulighed for en smuttur til hovedstaden eller udenlandske destinationer.
– Men hvad pokker vil du i Nordjylland, lyder det fra familie, venner og bekendte. Det samme som her, svarer jeg. Glæde mig over livet, hvile i enkelthedens tryghed og være noget for dem, jeg holder af.
Vi er ikke nødvendigvis enige, men målet må være, at vi hver især definerer og finder vores egen bænk, der hvor havet slår ind over molen.
Strøtanke, bragt i Midtjyllands Avis 3. januar 2019