Det begyndte med en fantastisk septemberhimmel i det spirende morgengry på Drewsensvej. Den mørke himmel var farvet rød af den opadgående sol, der endnu ikke kunne ses på himlen, men ude i horisonten over Nordskoven tegnede den med en bred gulorange pensel. Motivet var så smukt, at jeg med min mobiltelefon fik sikret det for eftertiden, og snart fik det præsenteret på min nyetablerede profil på Instagram.

314 opslag senere kan jeg se tilbage på knap fem år fyldt med mange interessante, smukke og unikke fotomæssige opslag – samt et par håndfulde, der ikke helt lever op til egne æstestiske og fortællemæssige krav. I fraværet af profiler på andre sociale medier, har Instagram været mit private udstillingsvindue, hvor jeg har flashet min egen iscenesatte virkelighed og fulgt, liket og kommenteret andres ditto.

Den virkelighed er nu er nået til verdens ende. I hvert fald på Instagram, der den seneste uge har insisteret på at få mig til at godkende det Facebookejede firmas retningslinjer for brug af mine foto. Retningslinjer, der betyder, at jeg tildeler Instagram – eller rettere Facebook – en »ikke-eksklusiv, royaltyfri, overførbar, underlicenserbar verdensomspændende tilladelse som værtsudbyder til at anvende, distribuere, ændre, køre, kopiere, offentligt afspille eller vise, oversætte og skabe afledte værker af mit indhold«.

Men det bliver et nej tak herfra. Ikke er lille nej tak, men et forholdsvis stort og pænt larmende et af slagsen. Ikke at jeg har nogen forventning om, at Instagram og Facebook vil tage nogen notits af det overhovedet. Eller at de knap 100 personer, der følger min profil vil begræde – endsige opdage – at jeg er forsvundet fra insta-universet. Men fordi jeg mener, der bør være en grænse. Og min er her.

Jeg vil fortsat fotografere min egen iscenesatte virkelighed med solopgange og -nedgange og deler gerne. Så har du lyst til at se mit seneste motiv, er du velkommen til at hive fat i mig. Måske har du et, du også gerne vil vise mig.

Strøtanke, bragt i Midtjyllands Avis 24. maj 2018