Det mørke område havde egentlig været der et stykke tid. Hvornår det var opstået, forsvandt i tågerne. Så jeg havde valgt at kontakte min læge, for at blive henvist til en hudlæge.
Fraværet af sydom og almen dårligdom betød dog, at jeg lykkelig havde glemt alt om, at man ikke bare ringer til sin læge. Men at kommunikation skal ske via den personlige brugerprofil, jeg for år tilbage oprettede på lægehusets hjemmeside. Så jeg skrev en mail, hvor jeg bad om en henvisning. Ventede længe på et svar, der udeblev. Efter nogle dage opdagede jeg, at mit mailsystem havde vurderet, at svaret fra lægehuset var spam, og derfor havde lagt det i spamboksen.
Nå, svaret var, at en henvisning ikke blot kunne gives, men krævede en personlig konsultation, der kunne bookes via lægehusets bookingsystem. Så, ind på lægehusets hjememside, taste cpr-nummer og personlig kode, for at finde plads i bookingsystemet. Tre læger, tre muligheder. Den ene mere populær end den anden – i hvert fald målt ud på tidshorisonten for en mulig tid. Men det lykkedes mig at få en tid – i min arbejdstid – en uge senere.
Igen måtte jeg vente på et svar, der bekræftede min booking, men var nu opmærksom på spamproblematikken. Lægehuset bekræftede heldigvis vore aftale, og i det fjerne så jeg mig selv sidde i lægens venteværelse, omgivet af sygdom og almen dårligdom.
En uges tid senere, nyvasket fra top til tå, gjorde jeg mig klar til lægebesøget og den nødvendige henvisning, der kunne føre mig videre i sundhedssystememet. Og så var det SMS’en fra min læge kom.
»Vi bliver desværre nødt til at aflyse din tid i dag grundet sygdom blandt lægerne. Du bedes bekræfte modtagelsen af denne besked ved at sende ok«.
Godt man ikke er syg, tænkte jeg.